Helt som da Alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin ved et tilfælde, er de videnskabelige gennembrud igennem historien ofte sket ved, at nysgerrige forskere har forfulgt fund lavet ved et tilfælde, da de forskede efter noget andet.
Netop muligheden for at forfølge uventede forskningsopdagelser med potentiale til at generere nybrud og banebrydende forskning er grunden til, at Leo Fondet nu søsætter et helt nyt filantropisk virkemiddel under titlen Serendipity grants.
Her kan forskere, som aktivt er i gang med et forskningsprojekt, som har fået støtte fra Leo Fondet, ansøge om nye midler, hvis de gør et uventet fund.
Vi kan kalde det high risk eller et wildcard for forskere
Anne-Marie Engel – Chief Scientific Officer, Leo Fondet.
”Med vores nye filantropiske virkemiddel ønsker vi at stimulere forskernes lyst til at bringe nye ideer og mindre sikre projekter ind i pipelinen af forskning. Vi kan kalde det high risk eller et wildcard for forskere. For via Serendipity grants kan etablerede forskningsledere få mulighed for at trykprøve ideer uden for deres hovedspor og uden for det forskningsprojekt, de er i gang med,” fortæller Anne-Marie Engel, Chief Scientific Officer hos Leo Fondet.
Ifølge Anne-Marie Engel er Leo Fondet meget interesseret i, at forskningen er så fri som mulig og konkurrencen om midlerne så åben som mulig.
”Samtidig anerkender vi, at de bedste ideer til uventet nybrud ligger hos forskerne. Så vi vil gerne have et filantropisk instrument, som gør det muligt for forskerne at søge funding, så de kan undersøge om uventede opdagelser holder vand eller ej,” siger hun.
Bredere end hudsygdomme
Hvor Leo Fondet normalt kun støtter forskning inden for hudsygdomme, så bliver de nye Serendipity grants bredt mere ud.
”Fokus er virkelig gode ideer inden for sundhedsvidenskab, og det skal bare holde sig inden for vores fundats, som hedder støtte til medicin, kemi og farmaci, så det skal ikke pinedød være inden for hudsygdomme,” siger Anne-Marie Engel.
Via den nye pulje støtter Leo Fondet maksimalt med fire millioner kroner til en forsker i op til to år – til dækning af løn og løbende udgifter.
Der vil være en årlig ansøgningsfrist, den første i år den 24. august. Bevillingsmodtagerne får besked i november og kan tidligst starte op i januar. Ansøgningerne vil blive bedømt af et internationalt ekspertpanel.
”Da der vil være tale om helt nye opdagelser, vil projekterne være umodne og uden en masse pilotdata. I stedet vil ansøgningerne blive vurderet på, om ansøgeren har de videnskabelige og infrastrukturelle forudsætninger for at realisere projektet, samt om der er tale om en nyskabende ide med potentiale til videnskabeligt nybrud,” fortæller Anne-Marie Engel.
Ingen numeriske succeskriterier
Leo Fondet forventer at uddele Serendipity grants for 8-12 millioner kroner i år. Hvor stor puljen bliver på sigt, afhænger af mængden og kvaliteten af ansøgningerne.
”Vi har ikke sat nogle numeriske succeskriterier op. Vores succeskriterie er, at vi kan uddele nogle bevillinger, når året slutter til projekter, som de pågældende forskningsledere ellers ikke ville have haft mulighed for at undersøge nærmere,” siger Anne-Marie Engel.
Ordet Serendipity har sin oprindelse fra et persisk eventyr og handler om folk, som ved et lykketræf og årvågenhed får kundskaber om noget, de ikke havde ledt efter.
”Det er netop, hvad vi håber at få ud af puljen: noget vi ikke vidste, vi kiggede efter.”
